Skip to the content

Det er en streng, der snor sig om livet 

knuger om den tomme luft

 

 

Den var utrolig. Ingen vidste, hvad den var. 

Mit blik er ufokuseret, men jeg kan stadig skimme kornene, der nærmest hænger over mit hoved, og den blå himmel i baggrunden. Edderkopperne kravler forsigtigt op ad min arm

En himmel af ord

Jeg er faret vild

i min hjemstavn

hvor jeg hører til

hvor jeg altid har boet

Tågen ligger tungt over det hele,

den sluger alt og alle,

efterlader dem i totalt mørke, 

kun de nærmeste skikkelser ses 

som sorte silhuetter.

En stor cirkel med en lille cirkel indeni. 

Den mindre cirkel, en sol.

Solen stikker dybt,

dybere end den blanke metalplade,

som ikke er blank.  

Går over knuste kranier

og alt hvad der indeholder farve

vakler videre under gadelygternes

kolde skær,

snakker om forgangne tider,

om dengang man ikke havde

fået nok af konformitet og forventningspres

og man kun skulle bruge tiden

til at tegne

 

Banegården Min yndlingsting ved mit værelse er min vindueskarm. Den er bred nok til, at man kan sidde på den og kigge ud af vinduet. Jeg har værelse på 1. sal, og jeg har udsigt over banegården. Jeg sidder ofte og kigger ned på den. Da jeg var mindre, kiggede jeg altid på bygningen. Den er egentlig ikke særlig pæn, men den betyder noget særligt for mig. Den har altid været de ...