Skip to the content

Bandkonkurrence: DMF M8

1. februar 2019 - kl. 20:00

DMF M8 er en konkurrence for bands i hele Region Midtjylland. Førstepræmien er 20.000 kroner til jeres bandkasse, men der er også mange andre grunde til at være med. Alle semifinalister kommer workshopdag med professionelle sangskrivere. Og de otte finalister får en netværksdag med folk fra musikbranchen og skal selvfølgelig spille til finalen på Train i Aarhus under SPOT Festival 2019.

Hver musikskole sender et band i semifinalerne. På Kulturskolen Viborg foregår det ved en konkurrence i Klub 0.12 fredag 1. februar 2019. Her finder vi ét band, som går videre til semifinalen på Paletten 3. april 2019 sammen med bands fra Skive, Holstebro, Ikast-Brande, Herning, Ringkøbing-Skjern, Struer,  Lemvig, Mors og Thisted. Tre bands går fra semifinalen videre til finalen.

Læs mere om DMF M8 og tilmeld jer her!

Bor I ikke i Viborg Kommune, skal I tilmelde jer konkurrencen på jeres lokale musikskole. Se evt. mere på facebook.com/dmfm8.