Skip to main content

Kalender

Unge Spiller Klassisk 2024

lørdag 16. november 2024 - kl. 09:00
EN KONKURRENCE FOR UNGE KLASSISKE MUSIKERE I MIDTJYLLAND

Unge Spiller Klassisk giver dig mulighed for at præsentere dig selv musikalsk overfor andre og prøve at deltage i en konkurrence i en tryg og positiv atmosfære. Du vil møde andre unge musikere, kunne måle dig selv fagligt og komme hjem med selvtillid og en brugbar udtalelse fra vores dygtige jury. Sidst, men ikke mindst, vil du få en masse musikalske indtryk i fællesskabet med andre musikere.

Konkurrencens indledende runde finder sted på Kulturskolen Viborg lørdag 16. november 2024.

Festkoncert afholdes i Viborg Musiksal søndag 17. november 2024 kl. 15.00

Finalen i Unge Spiller Klassisk afholdes i Musikhuset i Aarhus søndag 1. december 2024 kl. 13.00

Du kan deltage i Unge Spiller Klassisk hvis du er 13-25 år og og har spillet i mindst to år. Det er en god idé at tage en snak med din lærer, hvis du gerne vil med til Unge Spiller Klassisk. Så kan I sammen finde et stykke, der passer i længde og sværhedsgrad.  


Der er fri entré for tilhørere til både konkurrence og festkoncert.
Unge Spiller Klassisk 2024