Skip to main content

Kalender

Karmen Rõivassepp Quartet

tirsdag 4. februar 2025 - kl. 19:30
Karmen Rõivassepp Quartet skaber musik inden for det moderne jazzunivers med en sofistikeret melodisk og harmonisk tilgang, stort musikalsk samspil og en unik legesyge, men alligevel har de deres rødder i den traditionelle jazz. Kvartettens musik inviterer lytteren med ind i et univers af ægte lykke, stille melankoli og skjult sorg via besnærende melodier og ærlig historiefortælling. 

Karmen har en underspillet ekvilibrisme, hvilket giver fortolkningerne en enorm dybde under den legende overflade. En dybde som resten af kvartetten er med til at understøtte og udforske i en fabelagtig blanding af nordisk melankoli og god gedigen swing. Karmen Rõivassepp Quartet har desuden en enorm musikalsk bredde – fra de helt krystalklare og underspillede ballader, til de legende og stor swingende klassikere.

Med debutalbummet Dance of Sounds blev kvartetten nomineret til Det Nye Danske Jazznavn på DMA Jazz 2018. Bandet har siden opbygget et hurtigt voksende publikum i Danmark og anerkendes nu også uden for de danske grænser. F.eks. skrev Thomas Rees 2018 i Downbeat Magazine: „The bandleader’s vocals are striking in their purity, her range and her pitching impressive. And she’s harmonically inventive when decorating melodies with intricate, scat-sung phrases […].“
 
Efter 2 anmelderroste udgivelser med originalmusik, er den dansk-estiske jazzkvartet nu klar til at kaste sig over jazzens arvegods – standarderne. Standards fra både den amerikanske og brasilianske tradition, udført med kvartettens karakteristiske lethed og musikalitet.

Orkestret er: Karmen Rõivassepp – vokal, Simon Eskildsen – klaver / Rhodes, Adrian Christensen – kontrabas og Daniel Sommer – trommer.

Der er fri enté til koncerten, men begrænset antal pladser.

Klub 0.12
Kulturskolen Viborg
Grønnegade 2
8800 Viborg
Karmen Rõivassepp Quartet