Kreativ lørdag på Biblioteket | Kulturskolen Viborg Skip to main content Skip to footer

Kalender

Kreativ lørdag på Biblioteket

lørdag 20. september 2025 - kl. 11:00

Kulturskolen Viborg ”overtager” Børnebiblioteket fire lørdage i træk, hvor du kan deltage i kreative aktiviteter og workshops med sang og musik, teater og scenekunst og billedkunst og design.

Spil violin og cello med Maiken og Emma

Lær om strygeinstrumenterne og Suzuki metoden
Strygerne er grundstammen i det store orkester, og strygerfamilien har fire medlemmer: violin, bratsch, cello og kontrabas. På denne workshop kan du prøve at spille violin eller cello. Man kan begynde at spille violin allerede fra man er 3-4 år, og en af de metoder, som er bedst for de mindste, er Suzuki metoden.

Suzuki metoden er inspireret af den måde, små børn lærer deres modersmål på, ved at lytte og efterligne. I starten spiller barnet efter gehør, frem for at læse noder. Forældre spiller en stor rolle i Suzuki-undervisningen, hvor du både kan deltage i en stor del af undervisningen og understøtte dit barn, når det øver sig derhjemme.

Fri entré

Hovedbiblioteket
Vesterbrogade 15
8800 Viborg
Danmark