Emma Axelsson
Jeg har undervist i cello siden 2013 ved en lang række musik- og kulturskoler, aftenskole, Steinerskoler, folkeskoler og MGK. Jeg er født og opvokset i Sverige og flyttede til Danmark i 2009 for at studere klassisk cello ved Det Jyske Musikkonservatorium, hvorfra jeg har en kandidatuddannelse.
Jeg har stor passion for at undervise og for at skabe musik indenfor en bred vifte af genrer. Som freelance musiker spiller jeg mange koncerter inden for både klassisk og rytmisk musik, lydkunst og performances, og jeg bevæger mig gerne ud i nye udfordringer inden for improvisation og komposition. Jeg elsker at udforske mit instrument og at blive ved med at dygtiggøre mig og finde nye indgangsvinkler.
Min kreativitet tager jeg gerne med ind i min undervisning, hvor jeg ser det som min fremmeste opgave at tage udgangspunkt i hver enkelt elevs lyst og inspiration og give et godt fundament, både teknisk og musikalsk, til at udforske og udfolde alle de muligheder der findes med musikken og med det omfangsrige instrument som en cello er.