I sommeren 2000 færdiggjorde jeg min uddannelse på Skuespillerskolen v. Aarhus Teater og blev ansat i teatrets ensemble, hvor jeg startede min karriere. Jeg spillede både klassiske og moderne stykker indenfor en traditionel teaterform, hvor de psykologiske aspekter ved mennesket er særligt fremtrædende. I 2004 blev jeg freelancer og har siden udført et hav af forskellige opgaver - herunder børneteater, friluftsteater og turnéteater. Livet som skuespiller byder på mangeartede jobs, hvor man kan indgå med krop og stemme, og jeg har således mødt stor variation i opgaver såvel indenfor som udenfor kunstnerisk regi. Jeg har derfor også brugt mine kunstneriske metoder og virkemidler i forskelligartede opgaver, som har læring eller træning af fx fagpersonale for øje. På den måde har mit arbejdsliv ført mig steder hen, som jeg ikke var forberedt på som ung skuespiller, og som derfor har givet mig et bredere perspektiv på, hvordan et kunstnerisk virke kan tage sig ud. Det er noget af det, jeg gør mig umage med at formidle, når jeg arbejder med talentudvikling indenfor scenekunst. Det er vigtigt for mig at åbne perspektivet op for flere måder og veje til at skabe sig et meningsfuldt arbejdsliv i en branche, som også er kendt for usikre arbejdsforhold og hård konkurrence.

 

De danske scenekunstneriske uddannelser bekender sig til metodefrihed, hvorfor jeg ikke er skolet i en specifik skuespillerteknisk tilgang. Men jeg er rundet af den russiske teatermand Konstantin Stanislavskijs naturalistiske system og de retninger, som er vokset ud fra hans arbejde. Det er således praktikere og teoretikere som Uta Hagen, Sanford Meisner, David Mamet og Keith Johnstone, jeg lader mig inspirere af og som udgør det tekniske fundament i min undervisning, hvor det spontane og autentiske i skuespilarbejdet står helt centralt.

 

Min undervisningspraksis sigter altid mod at skabe et trygt rum for gruppen, hvor den enkelte kan sætte sig selv på og i spil ved at gøre sig nysgerrig på sig selv og de andre. Det er min erfaring, at det rum bedst skabes gennem en legende og eksperimenterende praksis, der bevæger sig mellem grinet og alvoren, og hvor alle rummer hinandens sårbarhed. Det er mit ønske, at alle elever gennem dette arbejde får mulighed for at træne og styrke deres evne for empati og indlevelse, som i min optik er kvaliteter, der går forud for al anden skuespilfaglig teknik.