Skip to the content

Stryger sammenspil

Vil du spille bratsch, cello eller violin, kan du få undervisning efter suzuki-metoden, som foregår på hold. Suzuki-metoden er inspireret af den måde, små børn lærer deres modersmål på. Altså ved at lytte og efterligne. Undervisningen bygger på gehør - det vil sige, at man bruger øret, frem for at læse noder. Og derfor kan børn helt ned til 3 år få Suzuki-undervisning. Først senere, når man kan spille forskellige melodier, begynder man at lære noder.

Forældre spiller en større rolle i Suzuki-undervisningen, end i anden musikundervisning. Som forælder deltager du i en stor del af undervisningen på Kulturskolen, og du er med, når dit barn øver sig derhjemme.
Viborg er hvert år vært for et Suzuki-stævne for børn og voksne fra hele landet. Det ligger i starten af sommerferien.

Tilmeld