Skip to the content

VIL DU SPILLE PÅ TRAIN I AARHUS UNDER SPOT FESTIVAL?

DMF M8 er en konkurrence for bands i hele Region Midtjylland. Førstepræmien er 20.000 kroner til jeres bandkasse, men der er også mange andre grunde til at være med. Alle semifinalister kommer workshopdag med professionelle sangskrivere. Og de otte finalister får en netværksdag med folk fra musikbranchen og skal selvfølgelig spille til finalen på Train i Aarhus under SPOT Festival 2019.

Meld jer til med det samme og skynd jer hen i øvelokalet.

Konkurrencen

DMF M8 er en konkurrence for bands i hele Region Midtjylland. Hver musikskole sender et band i semifinalerne, og på Kulturskolen Viborg foregår det ved en konkurrence i Klub 0.12 fredag 1. februar 2019. Her finder vi ét band, som går videre til semifinalen på Paletten 3. april 2019 sammen med bands fra Skive, Holstebro, Ikast-Brande, Herning, Ringkøbing-Skjern, Struer,  Lemvig, Mors og Thisted. Tre bands går fra semifinalen videre til finalen. 

I den østlige del af regionen spilles semifinalen torsdag 21. marts på Radar i Aarhus, hvor fem bands går videre til finalen. 

Workshop og branchedage undervejs

Går I videre fra første runde til semifinalerne, skal I til workshop, hvor I sammen med professionelle musikere og sangskrivere arbejder med jeres egen musik. Det foregår lørdag 9. marts på Ikast-Brande Musikskole.

Går I videre til finalen inviteres I til netværksdag med repræsentanter fra musikbranchen søndag 7. april 2019.

Regler

I de indledende runder skal I spille mindst ét af jeres egne numre. Kopinumre indgår ikke i bedømmelsen. Går I videre til finalen skal I her spille 1-3 numre, som alle skal være jeres egne og maks. må vare 15 minutter tilsammen. Gennemsnitsalderen i jeres band må ikke være over 20 år ved finalen 5. maj 2019.

Dommerpanelerne i semifinalerne og finalen sammensættes af repræsentanter fra musiklivet og Dansk Musikerforbund. Og præstationerne bedømmes ud fra: a) sound, b) melodi, c) performance og d) udtryk.

I finalen findes ét vinderband, som modtager en præmie på 20.000 kroner.

Tilmelding

OBS! Denne tilmeldingsformular gælder kun bands, hvis medlemmer bor i Viborg Kommune eller hører under Viborg Musikskole. 
Bor I ikke i Viborg Kommune, skal I tilmelde jer konkurrencen på jeres lokale musikskole. Se evt. mere på facebook.com/dmfm8.