Skip to the content

Produktion / Lydproduktion

Gad du godt lære at skrue et beat sammen? Lægge lyd på en film? Eller stemme til en podcast? Vi har lavet et fire ugers kursus, hvor du kommer hele vejen rundt i vores lydstudie.

Arbejdet i et studie kan være meget forskelligt fra opgave til opgave, men det er også tilgængeligt for enhver og det vigtigste udstyr er næsten alle mands eje.
Studiet på Kulturskolen i Viborg er digitalt, og på dette basiskursus i studiebrug sigter vi først og fremmest på introduktion til udstyr og fundamentale optagelsesmuligheder. Vi gennemgår signalveje og skaber grundlæggende forståelse for mikrofontyper og deres forskellige anvendelsesmuligheder.

Dette kan ofte hjælpe til umiddelbar besvarelse af spørgsmål såsom:
Hvordan kan jeg optage?
Hvad kræves der af mit udstyr?
Hvilke programmer skal jeg bruge?
Er min computer god nok? (... sandsynligvis)
Hvor kan jeg optage det, jeg vil?
Hvordan kommer jeg videre?
 
Kursets forløb byder på: 
Vi laver en let gennemgang af vores mixer som er ’hovedbanegården’ for alle signaler i vores opsætning.
Vi lærer at tilslutte vores egen computer til mixeren og at etablere kontakt mellem de to.
Vi tilslutter mikrofoner og optager noget lyd.
Vi ser på lyden på computeren og på, hvad man kan gøre med den.
Vi lærer at eksportere lyd til andre computere.
 
Praktisk
Der er fire pladser på kurset, og det afholdes når der er nok tilmeldte. Det består af 4 gange 2 timer. De præcise tidspunkter fastlægges sammen med underviser Martin Stig Nielsen. Kursus kræver ingen forudsætninger, men husk at medbringe en bærbar mac eller pc og USB memory stick.

Tilbuddet er for alle i alderen 12-25 år.

Tilmeld