Scenekunst 2025/26 | Kulturskolen Viborg Skip to main content Skip to footer

Priser og betingelser

Her kan du se priser og betingelser for undervisning i scenekunst i sæson 2025/26. Er du i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte os.

Du finder vores åbningstider og kontaktinformationer her!

Gå direkte til priser for scenekunst her!

Betingelser

Betaling

Indbetalingsoplysninger udsendes digitalt af Viborg Kommune til Digital Post. Sidste rettidige betalingsdato er påtrykt de enkelte indbetalingsoplysninger. Det er muligt at tilmelde betalingsservice.

Betaling efter sidste rettidige betalingsdato medfører krav om indbetaling af morarenter efter gældende lovgivning. Ved udsendelse af rykkerskrivelse påløber der et gebyr på 250 kr.

Fotografering og video

Kulturskolen ønsker at have mulighed for at vise foto og video taget i undervisningssituationer, koncerter, arrangementer, forestillinger mv. til kulturskolen’s markedsføring, brochurer, pressemeddelelser, plakater, hjemmesider, sociale medier og andre kommunikationsplatforme.

Ved tilmelding til Kulturskolen Viborg giver jeg tilladelse til, at Kulturskolen Viborg kan tage situationsbilleder samt video, af mit barn/mig selv, som elev på kulturskolen.

Kørsel

Med tilmeldingen giver jeg samtidig tilladelse til at mit barn må transporteres i lærernes og forældrenes biler i forbindelse med koncerter og andre kulturskoleaktiviteter.

Aflysning af undervisning

Aflysninger, som kulturskolen ikke er ansvarlig for, tilbagebetales eller erstattes ikke.

Ved lærerfravær gives afbud til eleverne via SMS. Undervisning, der aflyses på grund af lærerfravær, forsøges erstattet i løbet af sæsonen.

I løbet af undervisningsåret kan sammenspil, fællestime, projekter, studieture, forestillinger, ferniseringer, elevkoncerter og lignende indgå som undervisning og træde i stedet for undervisning. Der er således ikke tale om aflysning af undervisning.

Udmeldelse fra Kulturskolen, scenekunst

Som udgangspunkt er tilmelding bindende og gældende for hele sæsonen. Det er dog muligt at udmelde sig fra helårlige undervisningsforløb fra og med uge 7, 2026. Besked herom skal gives skriftligt til kulturskolens kontor på kulturskolen@viborg.dk inden 31. december 2025, hvorefter undervisningen ophører ved udgangen af uge 6, 2026.

Betaling ophører efter 3. rate. Det er ikke muligt at udmelde sig på andre tider af året.

For nye elever gælder, at de har prøvetid i begyndelsen af undervisningsåret. Besked om udmeldelse af nye elever skal finde sted senest inden den femte undervisningsgang og gives skriftligt til kulturskolen@viborg.dk. Ved en sådan udmeldelse vil den første rate for soloelever samt første rate for kor og orkestre skulle betales.

Udmeldelse kan til enhver tid kun ske skriftligt til kulturskolen@viborg.dk og man betragtes først som udmeldt når udmeldelsen er bekræftet fra kulturskolen.

Priser

Scenekunst 2025/26

Holdundervisning 90 min. 2925 kr.

36 undervisningsgange à 90 min. Prisen betales i 5 rater.

Holdundervisning 120 min. 3895 kr.

36 undervisningsgange à 120 min. Prisen betales i 5 rater.