Værkstedet

Af Elinna Lenora Stokke, socialantropolog, kunstner og psykoterapeut og
Susanne Ahrenkiel, billedkunstner, psykoterapeut og underviser ved Kulturskolen i Viborg 

”Værkstedet” er et tilbud til den procentdel af vores unge, som falder udenfor det, som skole og samfund vægter højt: fællesskab, sport, faglighed indenfor skolefag som matematik og dansk og sociale færdigheder. Dem, som ikke er så synlige i et klassefællesskab, som trækker sig væk og ind i sig selv, og gradvis trækker sig mere og mere tilbage i sin egen ”hule”, hjemme, på sit eget værelse mens livet går videre derude.

Denne gruppe er blevet et større samfundsproblem, som årlig koster familier og kommuner meget i tabt arbejdsfortjeneste og konsulentbidrag. Dette gør, at de langsomt bliver synlige, og kommuner som Viborg begynder at gå nye veje for at finde løsninger, der kan inkludere dem i samfundet og derved i livet.

Vi vover at påstå, at de kunstneriske tilbud indenfor f.eks. Kulturskolerne, kan noget helt særligt for at afhjælpe dette øgende samfundsproblem. Set i et større perspektiv, kan det kunstneriske sprog vise sig at være inkluderende og giver de unge nyt håb og dermed en ny rolle i samfundet.

Kan arbejdet med den kunstneriske proces noget særligt, som gør, at det kan åbne for de unges udvikling?
Det var spørgsmålet vi sad med, da vi i juni 2023 inviterede de første unge indenfor i ”Værkstedet” – et kunstnerisk værksted for unge med skolevægring i Viborg Kommune.

Værkstedet er et svar på en forespørgsel fra Viborg Kommune, Kultur- og Udvikling på at udvikle et kulturtilbud for unge som siden pandemien i 2020 havde stort skolefravær. For nogle elever er der tale om fravær over måneder og for andre, tælles der år.

Kulturskolen, Billedkunst og Design gik sammen med kommunale fraværskonsulenter, fritidsvejledere fra Ungdomsskolen og en kommunal autismekonsulent for at gå i gang med at udvikle et tilbud som en prøvehandling.

I starten pegede konsulenterne på 8 - 10 unge, som de vidste havde akut behov for et tilbud og som var interesserede i kunst. Af disse havde 5 mod til at dukke op på vores første dag, og har været med til at udvikle Værkstedet til det, det er i dag.

Fra kommunens side har der været villighed til at give os den nødvendige frihed til at skabe et udforskende og frit rum, hvor de unge mest af alt kunne være. Vi har nu været i gang i 8 måneder, og har høstet vigtige erfaringer som vi vil dele her. Aktuelt er 10 unge tilknyttet på ugentlig basis, og vi ser langsomme, men højst meningsfulde skridt fremad.

Vores formål er ikke nødvendigvis at hjælpe den unge tilbage i skole, men gennem kunstneriske aktiviteter at hjælpe dem til at fungere i livet. Så kommer ønsket om uddannelse og praktikpladser af sig selv.

Vores tiltag er startet med billedkunst. Vi tænker og drømmer om at få muligheder for at tilbyde værksteder med musik, kor, tekstil, scenekunst og aktiviteter i natur.

Værkstedets rammer og aktiviteter
Værkstedet holder til i Kulturskolens atelier/ billedkunstlokaler, i værksteder præget af kreativitet med børns malerier på væggene, graffiti og vægmalerier, en udstoppet ugle, skæve lerfigurer, borde der er tildækket af malerpletter, kreative materialer og værktøjer.

Det er rammer som emmer af skaberglæde og som indbyder til kreativitet. Mindst lige så vigtig; de minder meget lidt om ”skole” som institution. Fordi mange af vores deltagere har stærk modstand mod og/eller et angstpræget forhold til skolen, kalder vi konsekvent tilbuddet for ”Værkstedet”.
Kulturskolens lokaler giver os mulighed for at fordele os i flere rum med forskellige funktioner; maling, tegning, ler, tekstil. Dette giver stor fleksibilitet i forhold til de unges behov/ lyst/ mulighed for at kunne sidde flere sammen eller trække sig lidt tilbage.

Vi er fire uddannede kunstnerne som er tilknyttet Værkstedet. Vi har den kunstneriske proces som en vigtig pejlesnor i vores egne liv og deler gerne disse erfaringer med de unge. Ud over kunsten har vi lang erfaring med undervisning og formidling til børn og unge. I tillæg er to af os psykoterapeuter, som giver os en ekstra ballast i at møde de sårbare unge.

Alligevel er tilbuddet ikke terapi, og ikke undervisning, men et værkstedsfællesskab, hvor vi ikke ser os som ”lærer” vs. ”elev”, men som ”kunstnere” og ”værkstedskollegaer” i fælles undring og udforskning sammen med de unge.

Det, at være ansat i Værkstedet kræver, at vi stiller os helt åbne og helt ”nye” hver gang – for det eneste vi ved, er, at vi, selv om vi har nogenlunde faste rammer for at skabe tryghed, aldrig kan vide, hvad der vil opstå i vores møde med de unge og med kunsten. Åbenheden og muligheden til at kunne følge det der rører sig hos og i de unge, i nuet, er noget af ”magien” ved vores tilbud.
Værkstedet har åbent to gange om ugen, i to timer hver gang. Efter råd fra de unge selv, starter vi først kl. 12, så de har ro til at komme op og ud af huset. Manges forældre er hårdt spændt for. De skal ofte bruge tid på at få de unge ud af huset – så det er en forudsætning at det ikke er for tidligt på dagen.

De unge er frie til at komme når og hvor længe de har lyst og overskud til. De må sidde sammen med andre eller gå for sig selv i et eget rum. De må komme med en voksen – f.eks. en forælde, familiemedlem eller en konsulent - hvis de har behov for det. Denne frihed giver høj grad gevinst i form af motivation til at møde op; vi har et jævnt fremmøde. De fleste kommer fast to gange hver uge, tre kommer kun en gang i ugen, og nogle holder længere eller kortere pauser mens skole, sundhed eller familieforhold kræver al energi.

På en typisk dag i Værkstedet kan de unge vælge at være med til det vi tager initiativ til; et eller to tegne- male, skulptur, skrivning/ poesi – eller andre billedkunstprojekter. De unge kan også vælge at arbejde med noget de selv har med, som de ønsker at fordybe sig i, eller det kan være de får egne idéer undervejs. Vi hjælper dem gerne i gang og videre med projekter, ved at holder fokus på deres interesser og hvordan de bedst kan støttes og udfordres, eller vi går på opdagelse i materialer og temaer sammen. Ofte arbejder vi flere personer i samme atelier, parallelt med forskellige projekter.

Der opstår mange stjernestunder mens vi taler om livets mysterier og udfordringer, alt imens vi er fordybet i et kunstnerisk arbejde.

Vi har mange muligheder i forhold til materialer og værktøj, og kan ”gribe bolden” hurtig når de unge viser interesse for at udforske et bestemt materiale eller metode. På denne måde kan vi støtte de unge i at finde og udforske deres eget udtryk.

Den sociale træning i Værkstedet skal ikke undervurderes. For enkelte hårdt ramte unge, kan det at møde op til et bestemt tidspunkt udenfor hjemmets trygge ramme, være en kæmpe udfordring. To af vores unge kom i starten kun til parkeringspladsen, inden de måtte vende om.

Her har vi muligheden for ikke at gøre det til et problem, men at fejre alle små sejre på vejen, og møde den unges nysgerrighed og motivation. Derfra kan man langsomt bygge ovenpå, når tryghed og relationerne er på plads.

De unge ”sårbare”
Deltagerne, indtil nu, har været ret homogene, på trods af store forskelle; de er oftest ret indadvendte, følsomme piger; 14-19 år gamle, som har været sansemæssigt udfordrede, med varierende grad af angst.

Flere har været hjemme fra skolen i månedsvis, optil flere år, andre kommer til Værkstedet forebyggende, for at undgå at et øgende skolefravær eskalerer.

Vi oplever at de unge gerne vil være i fællesskaber, men er farvet af dårlige erfaringer fra skole og klassekammerater.
Mange af de unge vi har med at gøre, har høje krav til sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi har fokus på at der ingen krav er til præstation og resultater, men hele tiden har fokus på den kunstneriske proces i sig selv.

Vi møder unge som i skolesammenhæng er sårbare og i mistrivsel, fyldt op af stress og angst. Vi ved, at flere af de unge har komplekse diagnoser, bl.a. autisme, angst, skizofreni, selektiv mutisme og OCD-symptomer. Der er komplekse grunde til, at de ikke magter at komme i skole.

Vi fokuser IKKE på diagnoser og vil gerne kun have det nødvendigste at vide om deres baggrund - vi møder dem som de mennesker de er, med dem vi er. Vi får i kommunal sammenhæng plads til at holde os neutrale og “uvidende” i forhold til de unges ofte meget komplekse relation til kommunens støttesystem og skole.

Vi møder dem med det de kommer med i øjeblikket, lægger stor vægt på at finde deres lidenskab, motivation og interesse, som en vej ind til at støtte dem i at udfolde deres selvværd, mod på livet og deres kunstneriske udtryk.

På Værkstedet bliver de unge mødt som en slags lærlinge i en livslang læring som (livs)kunstnere, hvor deres sanselige ”overfølsomhed” ikke er et problem, men en ressource. De bliver en del af et kunstnerisk sprog, en anderledes tilgang til livet som giver rum for livets nuancer og modpoler, hvor deres udfordringer normaliseres og hvor de ikke gøres forkerte. Her har vi ressourcer til - og mulighed for - at støtte dem i at give deres interesser og perspektiver et udtryk i verden. Gennem kunstbøger, sparring i deres arbejde, gennem samtaler, opgaver og fælles udforskning, formidler vi erfaringer fra kendte og mindre kendte kunstnere som hver på sin måde har skabt et bidrag til verden.

Således kan de unge spejle sig i kunsten og i hinanden. Vi håber at de måske får et alternativ til skolens og samfundets fortælling, om hvad der er vigtigst samt hvad der giver anerkendelse.
Det er vigtigt, at de unge som kommer til os, har en vis interesse for det kreative og/eller kunstneriske, uanset niveau. Nogle er allerede vant til at arbejde med kunst og kreativitet på et højt niveau og får her en unik mulighed for at udvikle sig videre indenfor kunst. For andre er det at møde op og komme ud af hjemmet det vigtigste, og et enkelt, monotont kreativt arbejde mere end tilstrækkeligt.

Det er en meget langsom proces, men vi ser hver gang tegn på at de unge bliver trygge i at træde ud i nyt land og udforske mulighederne sammen med os.

De unge forholder sig typisk mest til de voksne, og det har taget lang tid at oparbejde den nødvendige tillid til interaktion de unge imellem. Enkelte unge holder sig konsekvent for sig selv, sammen med en af os og/eller en konsulent. Vi arbejder langsomt hen mod at de kan blive trygge ved at være i samme rum som de andre. Vi taler bevidst om de andre unge ved at nævne deres navne, og fortæller om hvad de arbejder med, selv om de arbejder i andre rum. På denne måde kan de unge blive nysgerrige på og forhåbentlig derved få et forhold til hinanden. De smitter hinanden med kreative indspil og ideer, også selv om de måske ikke endnu vover sig ud i at tale sammen med ord.

De voksne i rummet
Som kunstnere er vi åbne omkring den måde vi bruger kunst i vores liv, hvordan vi på en dårlig dag f.eks. bare tegner streger, uden krav til os selv, hvordan vi på gode dage udforsker noget helt nyt, eller kraftfulde farver, hvordan vi indimellem bare har brug for at tage en pause og “stene” lidt midt i arbejdet, hvordan vi finder en måde at udtrykke den vi er og det, vi brænder for. Det er vigtig læring for de unge.

På denne måde giver vi de unge noget, som de ikke kan lære i skolen. Ved at inddrage de unge og deres ofte gemte, lidenskabelige interesser, og mærke efter, om dette er en dag hvor de skal udfordres eller hvor de skal have lov til bare at være trygge og i stilstand, kan vi tænde en gnist af motivation og meningsfuldhed i de unge.

Der er også ofte andre voksne i rummet, som deltager i det kunstneriske arbejdet; nemlig de forældre eller konsulenter, som følger den unge hvis der er behov for ekstra tryghed. Vi oplevede især i starten, hvordan forældre kan fylde rummet med sin bekymring og uro, at tilbuddet var en velkommen pause og frirum også for dem. Vi beder om, at alle voksne i værkstedet skal være med til at lave noget kreativt – det kan være et håndarbejde de har med, eller at deltage i det vi laver. De bidrager gerne til samtalen i rummet, men for at undgå at de forstyrrer de unges fordybelse og nærvær, beder vi dem sidde i et andet rum hvis de skal arbejde online eller tale i telefon. Efter et stykke tid foretrækker de fleste unge helst at komme alene.

Hvis der kommer en ny ung til, bruger vi god tid på at vise rundt i billedkunstlokaler og depoter, ofte mens der ikke er andre til stede, for at vise mulighederne og skabe tryghed. Vi bruger god tid i starten på at snakke om interesser, ønsker, og behov for den enkelte, dog uden at gå ind i diagnoser eller historier. Der kan være unge som er svære at nå ind til, men som lysner op og bliver engagerede når vi interesserer os for det, der optager dem – noget som åbner døre til tillid og nye ressourcer.

Værkstedet og kunstens potentiale
Vi ser og får tilbagemelding på, at deltagelse i Værkstedet giver resultater i form af øget trivsel, selvtillid, mod på at starte på en ny ungdomsuddannelse, mere aktiv deltagelse når de er i skole, øgt glæde og initiativ.

Forskning på forholdet mellem sundhedsfremmende virkninger af at deltage aktivt i kunst, håndværk og kreativitet (f.eks. Bukhave og Kirketerp 2023) og nyere videnskabelig forståelse af det potentielle talent som er knyttet til mennesker med ”atypiske” hjerner og psykisk sårbarhed, (Saltz 2017), underbygger vores erfaring.

Det vi gør:

• Vi bruger tid på at identificere den enkelte unges interesseområder og evner som udgangspunkt for aktiviteter og samtale.
  
  
• Vi skaber trygge og motiverende rammer som støtter den unges personlige udvikling af eget talent og kreativitet.
  
  
• Vi bruger kunst og arbejde med hænderne for at skabe overskud til at kunne håndtere livets andre udfordringer og dermed øge evne til læring og kreativitet.
  
  
• Vi har faciliteter og fleksibilitet til at kunne skabe løsninger så den enkeltes hindringer ikke står i vejen for det kreative arbejdet.
  
  
• Vi giver mulighed for at skabe et nærende netværk og personlige relationer, et fællesskab som støtter og nærer den enkelte.

Vores erfaring er, at ved først at gøre den unge tryg i rammerne og mulighederne i værkstedet, giver vi de unges nervesystem en chance for at falde til ro.

Ved at forfølge deres interesser gennem kreativt arbejde med hænderne, får vi gang i deres nysgerrighed og motivation.

Derefter er det vores erfaring at de unge helt naturligt søger kreative udfordringer. Langsomt begynder de at indgå i det sociale fællesskab, at søge nye muligheder og fremtidsveje.

Henvisninger:
Bukhave og Kirketerp (red.) 2023: Sundhed og trivsel gennem craft-aktiviteter. Gads Forlag.
Saltz, Gail 2017: The Power of Different – The Link Between Disorder and Genius, Robinson Publ.